| |

Soluret tæller kun de lyse timer...
|
|
|
Agnete leder mødestedet ''Hønsegården'' for synshandicappede
Billedet er fra ældrecenter Åbakken, hvor Hønsegården holder deres arrangementer og hyggeeftermiddage.
Thisted kommunes mødested gør en forskel i hverdagen for synshandicappede.
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til!
”Hønsegården” fejrer 50 års jubilæum.
Vi er en stor flok synshandicappede fra den sydlige del af Thisted Kommune, der mødes alle mandage i ulige uger. På ældrecenter Åbakken, låner vi lokaler, og her får vi altid en god og varm modtagelse. ”Hønsegården” har fejret 50 års jubilæum.
Mine forudsætninger for at være leder.
Jeg har haft den store glæde at være leder af ''Hønsegården'', som har eksisteret siden februar 1977. Da havde jeg været blind i et år, og jeg blev derfor valgt til at starte 5 nye mødesteder i det gamle Viborg Amt.
Finansiering.
I næsten alle andre klubber eller mødesteder rundt om i landet for synshandicappede er det Dansk Blindesamfund, der må op med pungen for kørsel, men hos os betaler Thisted Kommune hovedparten, idet der kun er en egenbetaling på 25 kr. pr. gang. Ved at vi er fri for denne udgift, kan Dansk Blindesamfund Thy-Mors give et bidrag til underholdning.
”Hønsegården” blev forbillede for hele Viborg Amt.
I 2001 startede vi 5 nye mødesteder op i det gamle Viborg Amt med "Hønsegården" som forbillede. Det var i Skive, Viborg, Bjerringbro Møldrup og Thisted., og jeg blev projektleder. Vi kunne se, at medlemmerne fra ”Hønsegården”var de mest aktive, når der blev lavet arrangementer i den lokale kreds. Det ønskede Dansk Blindesamfund kopieret i de andre byer.
Hvad laver vi i ”Hønsegården”?
Vi har musikunderholdning, foredrag, en årlig udflugt og hyggeeftermiddage. Hver sommer tager vi på en ferietur til Dansk Blindesamfunds Kursus- og Konferencecenter Fuglsangcentret i Fredericia, hvor vi bl. a. nyder vort skønne center og stier i skoven, som er indrettet til vor manglende syn, og jeg arrangerer hver sommer 2 halvdagsudflugter i området samt en musikaften.
Nye medlemmer til mødestederne.
Henvendelser får vi gennem kommunens hjemmepleje, ISH (Institut for syn og hørelse), pårørende samt naboer til synshandicappede. Det sker også, at det er den synshandicappede selv, der ringer, fordi de ønsker at være sammen med andre i samme båd.
Ud af isolationen og ind i fællesskabet.
Ensomheden er den blindes værste fjende, derfor er vore mødesteder så vigtige. Her lærer vi, at vi ikke er alene om at have problemer med synet. Vi kommer måske til at indse, det vigtige i at vi kan glæde os over det, som vi stadig kan og ikke fokusere på det, vi har mistet.
Yderligere oplysninger om Mødestedet "Hønsegården" kan fås ved henvendelse til Agnete på tlf. nr. 51 77 24 09
|
|
|